Ny analyse: Et fælles nordisk, baltisk og polsk forsvar, vil kunne køre Rusland i sænk

Midt i NATOs sammenbrud og USAs tilnærmelser til Rusland er der håb. Uden krigsskat, uden aflyste skattelettelser kan Danmark sammen med Polen og de nordiske og baltiske lande skabe en forsvarsalliance, som ikke bare kan modstå Rusland. Den kan køre den russiske økonomi ned, hvis Rusland forsøger at følge med i et oprustningskapløb. »Vi taler om at skabe et Reagan-øjeblik,« siger økonom og direktør i Paice, Lars Christensen med henvisning til Ronald Reagan, som i 1980erne iværksatte så massiv en oprustning, at Sovjetunionens økonomi knækkede nakken i et forsøg på at følge med. Lars Christensen er tidligere manager of emerging markets i Danske Bank og har på den baggrund tætte forbindelser i både Polen og de baltiske lande. Sammen med seniorøkonom i SMVdanmark, Thomas Gress, der har en fortid i finansministeriet, og professer og sikkerhedspolitisk ekspert Mikkel Vedby Rasmussen, har han dannet den uafhængige »forsvarsøkonomiske minikommission«, som i denne uge har præsenteret en opsigtsvækkende køreplan. Donald Trump er tilsyneladende fast besluttet på en fredsaftale i Ukraine, og ifølge Forsvarets Efterretningstjeneste vil Rusland med de frigjorte tropper være klar til krig i Europa inden for to til fem år. Oprustning har derfor næsten fuldstændig skubbet alle andre politiske dagsordner ud af offentligheden. Derfor køreplanen, som er grundlæggende optimistisk. Helt uden ekstra indtægter kan Danmark hæve forsvarsudgifterne til 3,4 procent af BNP og sammen med de nordiske og baltiske lande samt Polen stable en forsvarsalliance – forkortelsen kunne være NBP – på benene, som bortset fra en enkelt – og ret blottet – akilleshæl vil levere en »troværdig afskrækkelse af Rusland«, som ellers jagter en målsætning om at kunne stille en hær bestående af 1,5 millioner soldater. Akilleshælen vender vi tilbage til. »Absurd farlige« år »Troværdig afskrækkelse handler om at overbevise om, at vi både kan modstå aggressioner og vil komme hinanden til hjælp,« siger Mikkel Vedby Rasmussen. »Det er blandt andet derfor, at indkøb af missilforsvar er blevet fremskyndet. Hvis vi forestiller os, at russerne siger, at de vil have os til at gøre noget, for ellers sender de et missil eller to fra Kaliningrad, så kan vi lige nu ikke gøre noget ved det. Det skal vi kunne gøre for at sige nej,« forklarer han om begyndelsen af den proces, som ifølge minikommissionen kan vare de næste 25 år. For mindre end en uge siden advarede professoren i Berlingske om, at de næste fem år vil blive »absurd farlige«, fordi Rusland ved, at de europæiske lande om fem års tid vil have oprustet tilstrækkeligt til en egentlig krig imod Rusland. Hvis Rusland vil noget, imens landet stadig er militært overlegen, så skal det ske inden for fem år. »Sådan vil det stadig være efter det, vi foreslår her. Men det handler om at gøre den farlige periode så kort som muligt,« siger Mikkel Vedby Rasmussen. Alliancen, som minikommissionen foreslår, er geografisk defineret og følger grænsen mellem Rusland og Norge syd på over Finland, videre ned over de baltiske lande og til Polens grænser med Belarus og Kaliningrad og i parentes bemærket Ukraine. Sverige og Danmark er med som Østersølande, og så forestår der en opgave for Island i forhold til at holde styr på skibstrafikken i Nordsøen. På grænsen af budgetloven Samlet har den foreslået alliance en økonomi, der er 1,4 gange så stor som Ruslands, og det giver muligheden for at køre Ruslands økonomi i sænk i et oprustningsræs, som med tiden kun bliver mindre og mindre attraktivt for Rusland. Ruslands demografiske udfordringer er nemlig meget større end alliancens, så Rusland vil skulle bruge en større og større andel af BNP for at følge med. »Og det kan de ikke i længden,« siger Lars Christensen. »Hvis de forsøger, vil de ultimativt gå fallit,« siger han. Og det kan vel at mærke lade sig gøre uden at hæve forsvarsudgifterne til mere end 3,4 procent, hvilket ifølge minikommissionens analyse fint kan lade sig gøre uden at udskrive ekstra skatter eller aflyse skattelettelser, sådan som henholdsvis SF og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har foreslået. »Vi har taget udgangspunkt i Finansministeriets mellemfristede fremskrivning, som viser, at de offentlige finanser er overholdbare med 1,2 procent af BNP,« forklarer Thomas Gress. Udgifterne er ikke udregnet efter, hvad der er råd til. Minikommissionen har taget udgangs punkt i de russiske udgifter til oprustning, og ud fra det regnet sig frem til, hvad den nye forsvarsalliance skal bruge. At det er endt inden for Danmarks økonomiske holdbarhed, er et tilfælde. Men det ligger lige på grænsen, og derfor henviser Thomas Gress til et særligt afsnit i budgetloven, som kan tages i brug, hvis forsvarsudgifterne ender på den forkerte side af det maksimale strukturelle budgetunderskud på en procent af BNP. »Man kan vælge at vedtage en lovændring, men man kan også vælge at tage lovens afsnit om exceptionelle omstændigheder i brug,« forklarer den tidligere embedsmand i Finansministeriet med henvisning til budgetlovens paragraf to, stykke fem. »Uanset hvad er pointen, at det er noget, som Folketinget selv kan beslutte,« siger Thomas Gress. Og det eventuelle underskud vil kunne lånefinansieres. Minikommissionen foreslår nemlig også, at forsvarsalliancen forankres i en fælles investeringsbank, der lige som Den Nordiske Investeringsbank kan udstede obligationer, og det har en lang række fordele. Især for alliancens fattigste lande. »Det vil betyde, at Polen og de baltiske lande kan låne penge til oprustning til skandinaviske renter,« mener Lars Christensen. Ifølge hans netværk i de baltiske lande og Polen vil der ikke være problemer med at få dem med på ideen. »Og de andre landes ledere er jo Jonas og Ulf, som Mette Frederiksen lige har haft til middag hjemme i sin lejlighed. Der er store, store problemer i verden lige nu, men det her behøver ikke at være så svært,« siger han. Og dog. Akilleshælen Alliancen kan i princippet stå selv. Hvis NATO smuldrer under Donald Trumps pres, hvis Steve Banons mål om at ødelægge EU bliver nået, så vil den stadig kunne modstå russisk aggression på egen hånd. Det har ikke været målet med minikommissionens forsvarsalliance, som er blevet til efter et begreb, som minikommissionen kalder Minimal Viable Defense Expenditure (MVDE). Udgangspunktet har altså været, hvad der som minimum skal til for at kunne stable et troværdigt forsvar på benene. Men det har den fordel, at den foreslåede alliance er funktionsdygtig i tilfælde af et totalt NATO-sammenbrud. Og det kan hurtigt blive nødvendigt, mener Mikkel Vedby Rasmussen. Hvordan ser du NATOs fremtid? »Den er der ikke meget af,« siger professoren. »Det siger jeg, fordi Trump har accelereret en udvikling, som måske i virkeligheden begyndte med George W. Bush og hans alliance af villige under invasionen af Irak,« forklarer Mikkel Vedby Rasmussen. »Efter Den Kolde Krig var NATOs opgave at sikre Østeuropa og det lykkedes. Men nu er NATO blevet så stor en organisation, at der er stor forskel på de forskellige landes interesser. Der er stor forskel på, hvad eksempelvis Portugal i Europas sydvestlige hjørne, og Polen har af interesser,« siger han, og så kommer vi til den foreslåede nye alliances akilleshæl. NATO har hidtil stået for Europas atomparaply. Hverken de nordiske lande, de baltiske lande eller Polen har atomvåben, og Rusland har ikke forsømt nogen lejlighed til at rasle med sine atomvåben under krigen i Ukraine. Hvem skal stå for atomafskækkelse i den nye alliance? »Der får vi brug for hjælp fra Storbritannien og Frankrig«, siger Mikkel Vedby Rasmussen. Indenrigspolitisk er der også en mulig bombe. Minikommissionens beregninger levner ikke plads til lempelser i folkepensionsalderen efter 2024, hvilket ellers er en af de sidste tilbageværende skillelinjer ned gennem midten af dansk politik. https://www.berlingske.dk/indland/ny-analyse-et-faelles-nordisk-baltisk-og-polsk-forsvar-vil-kunne-koere